RAWFIT  -  OUTDOOR TRÆNING

- crosstræning i naturen

Rawfit Concept kommer til Aarhus!

vi starter søndag den 9. august ved Rolighedsvej 6, Riisskov, 

Kl. 09.00 - Kom frisk, alle er velkommen!

Vi starter ud med koncept timen Rawfit MIND

Rawfit MIND er til dig, som ønsker at styrke og smidiggøre din krop i et roligt tempo, hvor der er tid til opmærksomheden på din teknik, din kropskontrol og dit åndedræt.


Igennem åndedrætsøvelserne beroliges dit nervesystem og de meditative teknikker skærper din hjerne. Det afstresser dig, giver ro og velvære.


Timen er opbygget omkring yoga, styrketræning, åndedrætsteknikker samt meditative øvelser.


Vi træner hele kroppen hver gang i et roligt tempo, hvor der er plads til dig ud fra dit niveau.

 

Ønsker du et socialt og personligt træningsfællesskab med fokus på dig, er Rawfit MIND dit frirum i hverdagen.


Glæder os til at se dig

Kærlig Hilsen

Camilla og team

Opstarts tilbud Aarhus!

Vi skyder Rawfit Concept i Aarhus med nogle super gode tilbud til dig og din veninde/ven

  • køb et månedsmedlemskab og få din veninde/ven med gratis i 3 måneder: første måned til 99,- ved binding i 3 måneder, efterfølgende koster det 269,- i måneden.
  • køb et klippekort til 689,- for ti klip og du får 10 klip til din ven/veninde gratis
  • studierabat. 15 %

Deltagelse

Køb af månedsmedlemskab eller klippekort, giver dig adgang til at booke dig ind på et Rawfit MIND hold Aarhus og Silkeborg

Tidspunkter (55 minutter)

Tirsdag: kl.17.30

Torsdag: kl. 17.30

Søndag: Kl. 09.00

Lokation:

Rolighedsvej 6, Riisskov

(Parken ved det tidligere psyk. hospital)

"Den fedeste træning for alle - uanset niveau - og altid med dygtige trænere og masser af frisk luft året rundt. Det gælder både Strong, Run og Mind. Derudover er der et supergodt fællesskab blandt os deltagere, og vi hygger os altid både før, under og efter træning." -

Lene Klinkby Kjærgaard

Kontakt os for mere info:

Mail: info@rawfitconcept.dk

Mobil: 22 80 23 73


Om Rawfit Concept

Rawfit Concept er startet af Camilla Fabricius og bygget op om udendørs crosstræning i naturen i og omkring Silkeborg.


Camilla om Rawfit Concepts historie og etablering

"At træne - enten det at løbe, styrketræne eller hvad det nu kan være - bare det at bruge kroppen, har altid været et frirum for mig, et sted, hvor jeg kan slappe af og få fornyet styrke til at tro på, at jeg kan klare ting, som kan være svære for mig. Siden jeg var 16 år gammel, har jeg brugt styrketræning og løb til at mærke mig selv og finde ind til min power. Som barn var jeg egentlig ret genert, men træningen og det at bruge min krop, har lært mig at få kontakt til min egen styrke og hjulpet mig til at finde ind til det, som jeg er virkelig god til, og som er vigtigt for mig. Pudsigt nok er den opdagelse også blevet min passion - nemlig at hjælpe andre til at mærke glæden ved at bruge kroppen. Det ligger mig meget på sinde, at andre mennesker har det så godt som muligt via en aktiv krop.


Da jeg for alvor selv startede med at træne som sekstenårig, var det bodybuilding, jeg kastede mig over - det var tidens trend. Jeg gik meget op i kost og træning af kroppens muskler. Jeg opdagede, at min krop responderede hurtigt på styrketræningen, og det gav mig blod på tanden til at træne og udforske området endnu mere. Jeg begyndte også at løbe i løbeklub og gå til aerobic, og herfra tog det fart. Jeg er uddannede mig til aerobicinstruktør og begyndte at arbejde i fitnessbranchen ved siden af mit almindelige arbejde som pædagog. Da jeg fødte mit første barn, opdagede jeg, at jeg ikke mere havde så meget tid til min træning, så jeg var nødt til at skifte træningscentret ud med stuegulvet. Det var egentligt befriende, fordi det satte mig fri til at træne, når jeg ville, og hvor jeg ville. Da familien flyttede fra Sjælland til det smukke Silkeborg, blev jeg utrolig inspireret af området og dets helt unikke natur. Lysten til at være aktiv og ude på samme tid var der, men at være det i en sådan enestående kulisse var fantastisk – og herudfra begyndte ideen om at starte Rawfit Concept at tage form. Jeg ville teste om, der var nogle, som var med på ideen, derfor satte jeg et forløb op sammen med en kostvejleder - et bootcamp for kvinder med træning i naturen. 18 kvinder tilmeldte sig, trænede i to måneder, tabte sig i gennemsnit fem kilo og havde fået blod på tanden til at fortsætte. Det bredte sig som ringe i vandet, og et hold blev to, som blev tre osv..... I dag er vi otte trænere og med over 20 holdtimer om ugen. Vi træner i naturen, og har tre forskellige koncept timer - MIND, STRONG og RUN og derudover barselstræning for nybagte mødre, samt forskellige special tilpassede træningsforløb.


Ideen bag konceptet er at få så mange til at mærke glæden ved at træne fitness baseret træning udendørs hele året. Målet er at få den enkelte til at føle succes ved at være aktiv sammen med andre - uanset ens eget træningsmæssige udgangspunkt. Det er det simple ved blot at smide sig på jorden og lave armbøjninger, og at du ikke behøver ikke en masse udstyr, som er vores filosofi. Du bruger kroppen som dit redskab og naturen som kulisse og træningscenter. Naturen og fælleskabet er omdrejningspunktet, det handler ikke kun om træning. Den enkelte får flere grunde bevæggrunde for at blive motiveret til træning. Rawfit er ikke en individuel idrætsgren - men en social holdsport."


Træn i skoven, ved vandet, i naturen. Det er det bedste træningscenter, du kan få.

Rawfit Concept

Rawfit Concept ApS

Copyright @ All Rights Reserved

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend